Så er der gået endnu en måned siden sidst! Og ja, jeg er her stadig og ja, jeg bliver stadigvæk brunere og brunere!
Siden sidst har jeg oplevet mange ting!
FØRST og fremmest har jeg haft familien på besøg, hvilket var en faaaantaaastisk uge! Det var så dejligt med lidt dansk familiekærlighed! Ja, det var virkelig dejligt! Vi fik slappet af, vi fik shoppet, vi var kulturelle og var både på arkæologisk museum og på museum for moderne kunst. Vi fik spist lækre tapas, diverse fisk og blæksprutter og heldigvis var der altid plads til is! Solen var også med os hele ugen og den stod på shorts hver dag! Vi var også inde i en lille ”zoologisk have”, hvor de havde flere forskellige dyr, men hvor hovedattraktionen var delfin-showet, som levede op til alle forventninger! Det er utroligt hvordan de kan samarbejde med de søde, dejlige, nuttede delfiner!
| Gåtur ved vandet :) |
![]() |
| Lise udforsker baby-blæksprutter fra paellaen... mmmh..... |
Efter en god uge i familiens tegn, var det tid til Simone og Anne på eventyr! Vi lejede en bil (som blev en dyr fornøjelse), og så var vi på et par udflugter. Vi startede med at køre til Guadalest, som er en lillebitte by ca. 100 km nord for Alicante. Tæt ved denne lillebitte miniby ligger der en kææææmpestor sø nede i en dal omringet af bjerge, og ja, det er virkelig noget af et syn! Simone og mig skulle selvfølgelig ud og gå rundt om søen og dette var en fantastisk tur! Vi havde fantastisk vejr, så shorts, kondisko og vandrerygsækken var i brug! Det var en tur på 24 km rundt om søen, hvor man gik i dalen og lidt op og ned af bjergsiderne, det var simpelthen så flot! Og øde! På de ca. 4,5 time det tog os at gå turen, mødte vi 2 små grupper af mennesker som også tog turen, så det var virkelig Simone og mig i ødemarken – men det var fuldstændig ubeskriveligt!
| Her starter ruten - Guadalest valley! |
| Gaudalest valley |
morgen og drog mod Sevilla – Vi kørte tværs over Spanien!! Det tog os ca. 6,5 time at køre fra Alicante til Sevilla, og det var en rigtig flot køretur i masser af bjerge og fantastisk natur. Spanien har virkelig meget at byde på! Da vi nåede frem til Sevilla blev vi modtaget med åbne arme af vores veninde, Isabella, fra Århus som også er på udveksling hernede. Selvom både Simone og mig har været i Sevilla før, så viste hun os Sevilla på ny, og vi fik set den 3. største gotiske katedral i verden og fik spist en masse lækre tapas! Nu når vi havde bilen besluttede vi os også for at drage mod Portugal, for det ligger jo lige om hjørnet, når man alligevel er i Sevilla. Så tog vi, tre tøser, en tur til Faro i Portugal, en lille by ved kysten. Her var vi på sightseeing og spiste lækker mad, og endte ude på en lille ø – 45 mins sejltur fra Faro. Denne ø er kendt for sine tusindvis af muslingeskaller der ligger langs stranden, og det var altså ikke muslingeskaller som man kender dem fra strandene i Danmark. Det var store flotte, lyserøde, lilla, mørkeblå skaller der næsten lignede de var fra den nærmeste souvenir-butik!
| Simone og mig klar til at krydse tværs over Spanien! |
![]() |
| Se hvad jeg fandt i Portugal på stranden! En fin konkylie!! |
Dagen efter Portugal stod den på køretur igen og vi tog tilbage til sommer i Alicante! Ude godt, men hjemme bedst – ja det er utroligt at man begynder at føle sådan, hva.
MEN, med både familiebesøg, roadtrip-tur og det hele, så var ferien vidst også ved at være slut... Og så begyndte skolen igen.. SUK.. Glæder mig altså til at komme hjem til danske universiteter igen (mind mig lige om at jeg har sagt det, når jeg er skoletræt i efteråret).... Men tænk sig... Nu er der kun 16 skoledage tilbage, og så begynder eksaminerne!! Skræmmende! Og jeg kan stadigvæk ikke snakke spansk.. (sshhh, det siger vi ikke til nogen!)
Nå, men de sidste to weekender har Simone haft besøg af veninder og en helt masse, og jeg har haft besøg af Peter, og det er jo altid dejligt med besøg hjemmefra! OG I MORGEN KOMMER IBEN OG IDA! <3 DET glæder jeg mig uuuutrrooooligt meget til!
OG så har jeg lige bestået min første eksamen hernede med et 8-tal! (jeg havde "kun" brug for et 6-tal til at bestå), blær, blær, men okay. det er også den nemmeste eksamen vi overhovedet har hernede, så fra nu af bliver det lidt mere "spændende" (læs: nervepirrende), når der bliver giver karakter efter eksaminerne!!
Men hvad kan jeg mere sige... bombom.. Jeg spiser jordbær hver dag, jeg nyder solen, jeg nyder at spise på restauranter (og faktisk have mere eller mindre råd til det), og jeg nyder at have rengøringsdame 1 gang i ugen!
Og jeg kan forstå at I er ved at have forår derhjemme, og det er jo dejligt! Og jeg håber I har det rigtigt dejligt!
Un besito, Anne!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar